Til Portalforsiden   Print    Send til ven   Brug som startside
    uRLEV KIRKE
   Log in






Urlev Kirkes historie

 

Årstallet for Urlev kirkes opførelse fortaber sig i uvished. Man mener, at man via stilen og kendskab til andre kirkers opførelse vil kunne datere kirken fra slutningen af 1100 tallet eller begyndelsen af 1200 tallet.

 

Urlev kirke ligger smukt på en højning, der har fald i vest mod Urlev å. Den hvidkalkede og teglhængte kirke består af et romansk kor og skib med et moderne kombineret tårn og våbenhus ved sydsiden. De romanske dele af kirken er bygget af frådsten og kampesten på en noget utydelig sokkel, og nogenlunde bevaret er de nederste partier af korgavlen samt nordsiden, der er kommet til at hælde udad, sådan at det i nyere tid har været nødvendigt at støtte den med seks svære stræbepiller. Man kan se, at den retkantede norddør er tilmuret, medens syddøren er udvidet.

 

I det indre ses endnu den runde korbue uden kragbånd. Hele sydsiden af bygningen ser ud til at være omsat fra grunden i sengotisk tid med anvendelse af de gamle materialer iblandet betydelige mængder af munkesten. Også vestgavlen med sine fem spidsbuede højblændinger er fornyet i gotisk tid. Dette er antageligt sket samtidig med at man indbyggede hvælvinger, i koret et almindeligt krydshvælv, i skibet to otteribbede. Et sandsynligt sengotisk våbenhus, der må være ombygget adskillige gange, blev nedrevet i 1942, da man på dets sted opførte et tårn i forenklede sengotiske former med våbenhus i underrummet og glatte gavle i nord-syd.

 

På korhvælvet er der kalkmalede sengotiske ornamenter, som fremkom under en restaurering 1965.

 

På alterbordet, der dækkes af moderne paneler, står altertavlen, et snedkerarbejde i renæssance fra 1610 med fire korintiske søjler. I storfeltet er der et Korsfæstelsemaleri, der hører sammen med en staffering fra 1757 med Johannes de Hofmans våben og initialer, der blev fremdraget 1928. Alterkalken er fra 1710 og forfærdiget på foranledning af sognepræst Jens Nielsen Høstmark. Stagerne er slanke af sengotisk type med tre skaftringe, antagelig fra 1500 tallets midte. Alterbordet prydes af en kniplet alterdug der er fremstillet og skænket af Edith Bækgaard i 1986. Den forrige alterdug var i øvrigt fremstillet af Edith Bækgaards mor fyrre år tidligere.

 

Et lille sengotisk krucifiks har sikkert være bestemt for processionbrug. Døbefonten er et smukt eksempel på de unggotiske fonte, der fra omkring 1300 i stort tal importeredes fra Gotland. Den er af bægerbladstype med diamantfrise og er anbragt på en fornyet keglestubfod.

 

Prædikestolen er et sobert snedkerarbejde i senrenæssance med tokanske hjørnestolper og firkantede felter. Den er 1656 foranlediget opsat af præsten Søren Pedersøn og kirkeværge Mads Andersen ”med welb. Lauridts  Wlfeldzs bevilling”. Dens spinkle, usavede himmel er af nyere dato. Orgelet er fra 1964 og leveret af Frobenius og Sønner. Den gamle klokke, som er én af Danmarks allerældste (3. ældste) er fra slutningen af 1100 tallet, uden indskrift men i båndet om halsen er der et lille fordybet kors med mindre kors i vinklerne. Man mener, at denne malmklokke er fremstillet på stedet – på Urlev kirkegård. 2000 fik Urlev kirke en ny kirkeklokke, for at afløse den gamle der havde fået en mindre revne ved den daglige ringning gennem næsten 800 århvor den havde ringet solen op og ned. Den nye klokke er fremstillet i Holland og den blev indviet med en festgudstjeneste i januar 2000, hvor biskoppen, Niels Henrik Arendt, Haderslev medvirkede. 

 

Der er i kirken en rokoko-mindetavle af sten over sognepræst Jens Nielsen Høstmark, som døde 1722. I våbenhuset er der to medtagne gravtræer  ene med årstallet 1593 med figur, vist over præsten Jens Pedersen, der døde dette år. Det andet med ulæselig indskrift er fra 1630’erne. De blev istandsat 1966.

 

Urlev kirke var indtil 1913 under Boller, der igen var under Frijsenborg. Så Urlev kirke kan snart fejre 100 års dagen for overgang til selveje.

  Kontakt
  Sponsorer
 
 Søgning