Til Portalforsiden   Print    Send til ven   Brug som startside
    øRUM LOKALRÅD
   Log in






Referat fra bestyrelsesmøde den 16-11-2010 kl. 19:00 – Højkildevej 12

Tilstede var: Mette, Per, Lene & Brian

Fraværende var: Jesper

 

  1. Konstituering

-          Formand – Brian Hjortkjær

-          Kasserer – Lene Jørgensen

-          Sekretær – Jesper Nielsen

-          Bestyrelsesmedlem – Mette Kristensen

-          Bestyrelsesmedlem – Per Bremerstent

-          Legepladsansvarlig – Per Jørgensen (udpeget af bestyrelsen)

-          Ansvarlig for vejchikanerne på Højkildevej – Lotte (udpeget af bestyrelsen)

-          1. suppleant – Tommy Langhof

-          2. suppleant – Kai Nikolaisen

 

  1. Orientering siden generalforsamling

-          Svar på henvendelse er sendt på mail til vandværket 03.11.2010

 

  1. Planlægning af aktiviteter/kalender for 2011

-          Kalender:

-          Fastelavnsfest – lørdag den 26.02.2011 – Brian booker den hvide skole

-          1. Legepladsdag – lørdag den 09.04.2011

-          Sct. Hans-aften – torsdag den 23.06.2011

-          2. Legepladsdag - 27.08.2011

-          Generalforsamling/Høstfest    lørdag den 29.10.2011 – Brian booker den røde skole

 

  1. Mulige projekter/idéer at arbejde med for bestyrelsen i 2011

-          Renovering af skovvej mellem storskoven og kirkeskoven

(ansøgning til naturpulje i Hedensted kommune er sendt 01.11.2010 – forventer svar omkring nytår + afventer svar fra præstegårdsudvalget)

-          Opmærkning af 30 min. Rute i Ørum

(ansøgning er sendt til LAG Hedensted – afventer svar + skal have OK fra lodsejere)

-          Nye ”pas på mig/legende børn” skilte

(Vi afventer effekten af tiltag kommunen netop har lavet på Højkildevej)

-          Plantning af hegn mellem sportspladsen og Højkildevej 5

(Udskudt efter ønske fra ejer af Højkildevej 5 – da de allerede har plantet noget, vil vi se hvordan det vokser til)

-          Ny bom, info- og sponser-tavle ved indgangen til sportspladsen

(Brian indhenter tilbud fra skov- og naturstyrelsen på materialer + Per laver forslag til infotavle. Der kan måske søges midler fra Hedensted kommunes mini landdistrikspulje 2011. Vandværk og menighedsråd skal spørges omkring medfinansiering af ny infotavle)

-          Klatrevæg på legepladsen, på kirketårn

(Projekt til en kommende legepladsdag)

-          Faldsand på legepladsen

(Afventer afsluttet byggeregnskab for aktivitetspladsen – overskydende midler bruges her – sandet fordeles på 1.legepladsdag)

-          Nedgravning af elkabel fra vandværk til pavillonen

(Projekt til kommende legepladsdag)

-          Projekt cykel- og natursti mellem Ørum & Daugård

(Brian arbejder videre med projektet – er i god dialog med kommunen. Udarbejder projektbeskrivelse og indhenter pris fra Ejvind Lauersen, Hedensted sammen med Lene. 1. ansøgning sendes inden 15.12.2010. Bestyrelsen orienteres løbende pr. mail)

-          Udendørs motionscenter i naturens materialer

(projektet er udskudt til 2012 – grundet mange projekter i 2011)

-          Belysning på aktivitetspladsen i form af solceller

(Jesper arbejder videre med idéen og undersøger muligheder og økonomi)

-          Varmepumper drevet af solceller ved pavillonen

(Jesper arbejder videre med idéen og undersøger muligheder og økonomi)

-          Forslag om flagallé igennem Ørum

(Jesper arbejder videre med idéen og undersøger muligheder og økonomi)

-          Indkøb af lamper til pavillonen til hyggebelysning ved fællesarrangementer

(afventer at der er gravet et elkabel ned)

-          Udarbejdelse af lille folder ”Velkommen til Ørum” – opdatering af tidligere udgave og videreudvikling

(afventer tid og muligheder)

 

  1. Eventuelt

-          Næste bestyrelsesmøde – engang i januar/februar 2011 – eller efter behov.

-          Bestyrelsen blev enig om at man kan leje strøm på sportspladsen (fra den gamle vandværksbygning) til en pris på 50 DKK for en aften.

-          Lene og Brian deltager i fællesmødefor byråd, lokalråd og LAG den 24.11.2010 i Tørring – Lene foreslog vi lavede en præsentation af vores arbejdsplaner og af aktivitetspladsen

-          Lene gav grundigt referat fra mødet omkring ”projektpiloter” som Jesper & Lene deltog i. Vi har fået en fin værktøjskasse med rigtig mange brugbare ting. Der bliver yderligere 4 møder, som det varmt anbefales at vi deltager i.

-          Vi skal have anskaffet en ny dør til det gamle vandværk – Per B. undersøger muligheder/pris

-          Der er ydet hærværk ved vores bålsted. Per J. foreslår nye ”brugte” fliser med fliselim imellem, så det ikke kan ske igen

-          Vi overvejer om der kan laves et ”kaldesignal” fra sportspladsen til Ørum by, som kan bruges af folk der spontant har lyst til fælles grill-hygge om sommeren

-          Vi oplever problemer med en løsgående hund på sportspladsen – den skider og roder i affaldsposen – ejer kontaktes med henblik på vaneændring!

-          Vi begynder at forberede materiale til uddeling i forbindelse med nytegning af medlemmer:

o   Invitation til Fastelavn – Lene

o   Kalender – Lene

o   ”Husk at betale via netbank” – Lene

o   ”Sidste nyt fra beboerforeningen” - Brian

 

 

 

 

 

 

 

Sidste nyt  -   Februar 2010

 

Så er det igen tid til forbyelse af medlemskabet af Beboerforeningen for Ørum og omegn. Vi håber alle vil støtte oop om foreningen ved at tegne nyt medlemsskab og derved støtte og bidrage til fælles arrangement, lokal hygge og samvær. Bestyrelsen vil efter bedste evne arrangere nogle fælles arrangementer i 2010 - se vedlagte aktivitetsplan. Vi håber at alle vil støtte godt op om disse arrangementer. Kom og vær med - tag familien og jeres nabo med - og deltag i sociale arrangementer med jeres naboer og venner fra Ørum og omegn. Vi vil sørge for rammerne - I fylder dem ud.

 

Hvad vil beboerforeningen arbejde med i 2010?

 

Der er sket rigtig meget i 2009 - vi kan fra bestyrelsen roligt sige at der kommer til at ske endnu mere i 2010. Sidste år blev forarbejdet til dette års to store projekter grundlagt. Vi fik tildelt et lokalområdeudviklingsprojekt for Ørum og Daugård i fællesskab. Dette projekt, der bliver ført ud i livet i 2010, har indtil nu været et projekt mellem de to lokalråd og Hedensted kommune. D. 11.02.10 indkaldes der fra Hedensted kommune til det første fælles borgermøde i Daugård hvor alle fra de to lokalområder kan møde op og få information om arbejdet indtil nu - og ikke mindst være med til at forme de endelige resultater. Projektet vil blive indarbejdet i kommuneplanen for Hedensted kommune - og samtidig væres vores lokale masterplan for hvad der skal ske med vores fælles lille samfund.

Kom og vær med til at præge udviklingen.

 

Derudover er det nu så godt som sikkert at vi har fået mulighed for at få lavet en ny og spændende aktivitetsplads på sportspladsen. Vi har i bestyrelsen længe arbejdet på at rejse midler til at gennemføre projektet. Dette arbejde tegner sig til at lykkedes, da vi indtil nu har fået forhåndstilsagn fra hhv. LAG, Hedensted på 295.000 kr. og lokal - og anlægsfonden på 150.000 kr. Disse to fonde tegner sig for hovedparten af finansieringen. Vi har udarbejdet et projekt til ca. 660.000 kr. Penge er ikke alt. Vi arbejder pt.  på højtryk på at få de sidste brikker til at falde på plads; Byggetilladelse, endelige tilbud fra leverandører, materialevalg og sidst men ikke mindst SKAL den sidste del af finansieringen også på plads før vi tør sætte projektet igang. Men vi tror og håber meget på at arbejdet kan igangsættes i starten af april 2010. Projektet er et fælles projekt for hele byen. Derfor lægges der også op til at en del af arbejdet udføres som frivilligt arbejde fra byens borger. Vi har valgt ikke at lave en økonomisk indsaling til fordel for dette projekt. Derimod er vi sikker på, at der er en stor lyst fra byens borgere til at yde en frivillig indsats og deltage i arbejdet med at opbygge pladsen. Derfor har vi også i år kalkuleret med 2 arbejdsdage på sportspladsen i april. For at kunne planlægge disse dage bedst muligt ønsker vi at I tilmelder Jer til disse dage på vedlagte tilmeldingsseddel. Vi har fra bestyrelsens side kalkuleret med 500 timers frivillig arbejde fra byens borgere til at rejse vores fælles nye aktivitetsplads.

 

For at alle kan få mulighed for at få indsigt i og information om projektet vil vi indbyde alle fra Ørum og omegn, til et møde den 25. februar 2010 kl. 19.00 i den stråtækte. Vi opfordrer alle til at melde sig ind, og derved støtte op om projektet. Skulle der være medlemmer eller lokale virksomheder der ønsker at yde økonomisk støtte til projektet er disse meget velkomne.

Der kan læses meget mere om projektet på vores internetportal.

 

Beboerforeningen har for nyligt søgt og fået tildelt 2500 kr. fra Hedensted kommunes kultur- og erhverspulje til at anskaffe et læsejl til vores pavilion på sportspladsen. Denne vil i løbet af foråret blive afprøvet, så vi ved fremtidige fælles arrangementer på sportspladsen kan sidde i ly for vinden.

 

Vi ser frem til et spændende år i Ørum - der kommer til at ske rigtig meget.

Sidste års datoforvirring omikring høstfesten resulterede desværre i at vi måtte aflyse festen grundet manglende tilmeldinger. Vi forsøger derfor igen i år  -  og håber at rigtig mange vil bakke op om denne fest. Denne fest bliver i år afholdt d. 30.10.10

Generelt håber vi at så mange som overhovedet muligt vil bakke op om arbejdet og arrangementerne i foreningens regi.

 

Er der spørgsmål, kommentarer, idéer eller andet er alle meget velkomne til at kontakte beboerforeningens bestyrelse via mail: oerumbeboerforening@live.dk

eller personlig kontakt til formanden.

 

Internetportal

Vores hjemmeside www.daugaard8721.dk bliver løbende opdateret og udbygget. I vil kunne finde mange nyttige oplysninger på siden f.eks. dette års aktivitetskalender mv.

 

 

Alle i Ørum og omegn ønskes et rigtigt godt 2010

 

Med venlig hilsen bestyrelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidste nyt - Februar 2009

 

Så er det igen tid til fornyelse af medlemskabet af den lokale beboerforening for Ørum og omegn. Vi håber alle vil støtte op om foreningen ved at tegne nyt medlemskab og derved støtte op og bidrage til fælles arrangement, lokal hygge og samvær.

Bestyrelsen vil efter bedste evne arrangere nogle fælles arrangementer i 2009 - se vedlagte aktivitetsplan. Der kommer særskilte invitationer til de forskellige arrangementer. Vi håber at alle vil støtte godt op om disse arrangementer. Kom og vær med - tag familien og Jeres nabo med - og deltag i sociale arrangementer med jeres naboer og vennner fra ørum og omegn. Vi vil sørge for rammerne - I fylder dem ud.

Hvis nogen i Ørum har kreative forslag og idéer til f.eks. nye tiltag på legepladsen, er disse meget velkomne. De kan afleveres til et af medlemmerne i bestyrelsen.

 

Hvad vil beboerforeninge arbejde med i 2009?

 

Med udgangspunkt i vores fælles borgermøde i efteråret 2008 arbejder bestyrelsen lige nu med at udforme en ansøgnin om et såkaldt udviklingsprojekt for Ørum og omegn. I praksis søges dette formentligt sammen med Daugård lokalråd, men i praksis er det to seperate projekter, hvor vi forsøger at sætte ord på de kvaliteter, værdier, udfordringer og ønsker vi har for vores lokalsamfund her i og omkring Ørum. Projektet er tiltænkt at blive indarbejdet i den kommende kommuneplan for Hedensted kommune.

Bliver vores ansøgning udvalgt til videre bearbejdelse af kommunen, vi vi formentlig igen indkalde til et nyt borgermøde i 2009, hvor alle igen har mulighed for at ytre sig konstruktivt om projektet og bidrage til projektet. En af de tanker vi arbejder med, er en ny aktivitetsplads i tilslutning til sportspladssen. Vores nuværende legeplads er slidt og vil indenfor en kort årrække trænge til fornyelse. Vi vil forsøge at udtænke en kreativ plan og ud fra dennne søge midler fra div. fonde, kommunen osv. så vi på sigt får en endnu bedre sportsplads -samlet set. Har du allerede gode idéer så kom med dem - så har vi allerede nu dit bedrag at arbejde med.

 

Råstofplanen for vort område var et stort emne i 2008. Kommunen har nu forholdt sig til vores henvendelse. Der er lagt en plan hvordan man vil følge trafikken i og omring Ørum. De nye gravetilladelser er på vej - den første er givet på "Fuglsang". Beboerforeningen vil kontruktivt følge udviklingen og bedrage til at alle kan leve med råstofplanen.

 

Sportspladsen / legepladsen:

Når temperaturen igen stiger vil bestyrelsen indkøbe og montere en ny dug på trampolinen på sportspladsen. Vi glæder os til at se blomsterne langs Højkildevej, som er et af resultaterne af sidste års fælles anstrengelser. På legepladsen vil vi igen i år opfordre så mange som muligt til at møde op og bidrage til vores fælles faciliteter, men værn om dem og pas på dem!

En ærgerlig bøn til alle: Der er synd og skam at vi har set os nødsaget til at sløjfe den ene trampolin pga. gentagen meget forkert brug af trampolinen, vi kan kun igen opfordre forældre til at holde øje med børnenes brug af faciliteterne.

 

Internetportal:

Vores hjemmeside www.daugaard8721.dk bliver løbende udbygget. I vil kunne finde mange nyttige oplysninger på siden f.eks. dette års aktivitetskalender mv.

 

 

Alle i Ørum og omegn ønskes et rigtigt godt 2009

Med venlig hilsen Bestyrelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette er sendt til Region Midtjyllan.

 

Indsigelse mod råstofplan 2008

 

Beboerforeningen for Ørum og omegn fremsender herved indsigelse imod gennemførslen af dele af råstofplan 2008, der berører nærområderne omkring Ørum by beliggende i Hedensted kommune.

 

Vi har stor forståelse for, at vil alle har behov for råstoffer i vores hverdag til bygning af ny infrastruktur samt industri- og privatbebyggelse. Vi mener dog at planen på en række punkter rækker ud over, hvad disse hensyn med rimelighed kan tilskrive.

Hvorfor vil vi i de følgende punkter gøre nærmere rede for:

 

-Trafiksikkerhed og belastning af vejnettet

Ørum er en lille landsby beliggende i landzone, vejen gennem byen er en smal kommunal vej, der er forsynet med små trafikchikaner. Der er mange børn i Ørum, som i de seneste år har oplevet en tiltrængt positiv tilflytning. Børnene færdes som gående eller på cykel, og det er ikke optimal med den megen tunge trafik gennem byen på smalle veje med en vejbredde på 4-4½ meter, som slet ikke er dimensionerede eller egnede til formålet.

 

Vejen er farlig at færdes på for børnene, og vi oplever ofte "tæt på" situationer, ligesom vi oplever at chikanerne med jævne mellemrum bliver kørt ned uden at chaufførerne tilsyneladende har opdaget det - det kunne lige så godt have været bløde trafikanter.

 

De små chikaner i byen er for små til at nedbremse trafikken, og al trafik kan uhindret køre igennem dem, og derved har vi ofte hurtigtkørende vogntog gennem byen. Der har tidligere eksisteret en frivillig aftale om, at lastbiler til/fra graveområderne ikke kørte igennem byen. Denne aftale overholdes ikke, og vi ser derfor med bekymring råstofplanen i møde. Vi vil foreslå et  forbud mod denne del af den tunge trafik gennem byen.

Trafiksikkerheden for de såkaldte bløde trafikanter er også problematisk for vejstrækningen mellem Ørum og Daugård. Ørumvej er skolevejen for vores børn, men er meget farlig at færdes på pga. vejens forløb og den tunge trafik fra graveområderne og den omkring liggende industri. Vi har i byen gennem mange år haft et stort ønske om, at få den omtalte delstrækning af Ørumvej udbygget med en cykelsti.

 

-Støj, støv og larm

 

Ørum har igennem mere end de seneste 25 år været påvirket og belastet af intensi gravearbejde fra de eksisterende grusgrave på hver side af byen. Som tidligere skrevet er der de seneste år sket en positiv tilflytning til området. Den tilflytning er blandt andet sket pba. af en forventning og forhåbning om, at de ekstisterende gravearbejder snar var slut.

Med forslaget lægges der op til ikke mindre en 5 nye graveområder omkring Ørum. Dermed udsættes området for en helt urimelig stor belastning i endnu en lang årrække som naturligvis ikke vil fremme folks interesse for området. Der kan som følge af generne kunne ske en affolkning af området, og et værditab på borgernes huse.

 

Borgerne har selvfølgelig svært ved at se det rimelige i, at de i Hedensted kommune i den grad er specielt Ørum, som må lægge omgiverser til intensivt gravearbejde.

 

Det skal anføres, at vi i den sammenhæng er specielt kritiske overfor det foreslåede graveområde omkring Penthalegård. Et område som ligger kun 100-200 meter fra bygrænsen.

 

Iforbindelse medanlæggelsen af den nærliggende golfbane har Hedensted kommune lagt op til, at området skal fremstå som et rekreativt tilbud til kommunes borgere. Yderligere grusgravninger vil sætte en effektiv stopper for disse intentioner.

 

-General påvirkning af den omkringliggende natur.

 

Vi og kommunens øvrige borgere har stor glade af den storslåede natur vi er omgivet af. Alle bruger naturen meget og færdes meget i denne med den fornødne respekt. Vi mener at specielt det nye forreslåede råstofgraveområde ved Penthalegård vil påvirke naturen i nærområdet. Højkildevej danner i dag en naturlig grænse mellem graveområdet ved Røde Mølle og de åbne marker ned mod skoven og åen. Vi mener  det vil være synd at ødelægge denne storslåede natur, som en råstofindvinding vil give. Naturen vil aldrig, selv efter den fornødne reetablerin, blive den samme.

 

-Grundvandet.

Vi er bekymrede for om den intensive gravning omkring vores fælles vandværk vil skade vores vandforsyning. Er der i de foreslåede graveområder taget højde for at nuværende vandboringer i Ørum ikke kan risikere at blive forurenet?

 

 

Vi håber, at Region Midtjylland vil behandle denne indsigelse positivt. Beboerforeningen for Ørum og omegn og den borgere, er meget åben for en videre debat om, hvordan vi sammen finder den bedste løsning, så vi kan få gravet råstoffer og samtidig sikre at Ørem er en sikker og god landsby at bo og leve i.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sidste nyt -  fra beboerforeningen for

Ørum og omegn 2008.

 

 

Aktivitetsoversigt.

 

Beboerforeningen vil i 2008 afholde følgende fastlagte arrangementer:

 

 

   - Fastelavnsfest for børn og voksne

          Lørdag den 02.02.08 kl. 14.00 - 16.00

 

   - Sportsplads- / legepladsdag

          Lørdag den 26.04.08

 

   - Sct. Hans aften på sportspladsen

          Tirsdag den 23.06.08

 

Der kommer særskilte invitationer til de forskellige arrangementer. Vi håber, at alle vil støtte godt op om disse arrangementer. Kom og vær med - tag familien og Jeres nabo med - og deltag i sociale arrangementer med jeres naboer og venner fra Ørum og omegn. Vi vil sørge for rammerne - I fylder dem ud.

Hvis nogen i Ørum har kreative forslag og idéer til f.eks. nye tiltag på legepladsen, er disse meget velkomne. De kan afleveres til et af medlemmerne i bestyrelsen.

 

Hvad vil beboerforeningen arbejde med i 2008?

 

Hedensted kommune arbejder for tiden med at indsamle informationer fra de 26 lokalråd i kommunen - herunder Ørum - til den nye kommuneplan, der skal være færdig i 2009.

Vi kan som lokalråd selv vælge om vil vil engagere os i dette arbejde - og bidrage til kommuneplanen. Vi har i bestyrelsen den klare holdning, at vi gerne selv vil præge vores fælles fremtid - frem for at kommunen udelukkende træffer beslutninger om os - for os- Der er flere forskellige måder at gøre dette på: Vi kan søge et såkaldt udviklingsprojekt af vores lokalområde, hvor et konsulentfirma ud fra vores ønsker og tanker vil lave et analysearbejde der vil blive præsenteret som et skriftligt oplæg til kommunen og herefter blive implementeret i den kommende kommuneplan. Dette kræver at vi som beboerforening laver et godt stkke forarbejde og med HELE befolkningsgrundlaget i Ørum og omegn får samlet alle de tanker, ønsker m.v. vi har.

Vi kan også vælge at søge dette projekt i samarbejde med Daugård lokalråd og derved også slå på sammenhørigheden og de fælles ønsekr, f.eks. en cykelsti mellem de to byer. Vi søger i øjeblikket at finde den bedste og mest realistiske løsning for vores lokalsamfund. Vi håber, at I alle vil deltage i dette arbejde og møde op hvis projektet bliver realiseret i indeværende år, vi skal nemlig afholde borgermøde om dette emne. I vil få mere info herfra når vi ved mere om projektet.

 

Sportspladsen / legepladsen.

I nærmeste fremtid vil en flok stærke mænd fra Højkildevej tage fat på at beskære det levende hegn mellem Højkildevej og sportspladsen. Når i hører motorsavene bliver startet op en frostklar weekend, er I alle meget velkomnetil at give en hånd med så vi sammen kan få trimmet hegnet - og forskønne bybilledet og udsigten.

Beboerforeningen vil i foråret indkøbe borde/bænke til vores fine nye pavillionpå sportspladsen. Vi håber derved at endnu flere kan få gavn af vores fælles facilitet.

Vi finder derved sikkert også en anledning til at holde en uformel indvielses grillaften. Der skal fra bestyrelsen lyde en stor oprordring til at bruge vores fælles faciliteter, men værn om dem og pas på dem!

 

 

Byen generelt.

Hedensted kommune har givet tilsagn om at de ved lejlighed vil tilgodese Højkildevej med en forsyning granit - også mere en sidst. Håber alle beboer langs vejen vil være med til at fordele dette, når det kommer.

Ligeledes fortalte kommunen at Ørum er kommet med på kommunens fejeordning.

 

Profiber.

Der er ikke meget nyt i sagen. Vi har retet henvendelse ti Energi Horsens og forespurgt om der er nyt. Pt. ser det ikke ud til at der ville ske noget i første halvår af 2008, men deres ansvarlige vedr. landsbyernes tilslutning har lovet at undersøge mulighederne og vender tilbage.

 

 

Internetportal.

Vores hjemmeside www.daugaard8721.dk bliver løbende udbygget. I vil kunne vinde mange nyttige oplysninger på siden f.eks. dette års aktivitetskalender mv.

 

 

 

Alle i Ørum og omegn ønskes et rigtig godt 2008!

 

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

         

    

 

 

 

 

 

 

Sidste nyt 

 

Aktivitetsoversigten

 

Aktiviteterne i 2007 giver igen god mulighed for at møde naboer og venner i Ørum og omegn. Vi gentager succesen med høstfest og generalforsamling i skøn forening, og forsøger at gøre det til en tradition den sidste lørdag i oktober. Vi håber der kommer endnu flere næste gang.

Vi håber også igen at kunne se 60-70 mennesker til fastelavn og langt over hundrede til Skt. Hans festen.

 

Beboerforeningen er ganske aktiv. Mange gør en stor indsats og vi bruger ganske mange penge på aktiviteter, vedligeholdelse, nye ting mv.

Bestyrelsen finder det derfor også kun naturligt og rimeligt, at de som bruger aktiviteterne, og de faciliteter som foreningen har under sine vinger, også er medlemmer af foreningen.

Bestyrelsen har bestemt sig for en noget mere konsekvent holdning i den sammenhæng i 2007 end måske tidligere praktiseret.

 

Sportspladsen/Legepladsen

 

Vi skal blive bedre til at passe på- og vedligeholde den oase for børn og voksne, som vi har til rådighed og ansvaret for. Med pavillonens komme bliver det endnu mere aktuelt.

Bestyrelsen, som overfor kommunen som udlejer og brugerne af pladsen har ansvaret, har derfor besluttet at indføre en turnusordning for vedligeholdelse og oprydning på området. Alle børnefamilier i Ørum by og medlemmer med børn i resten af beboerforeningens område vil blive inkluderet i turnusordningen. Mere information herom i forbindelse med legepladsdagen og bagefter.

 

Samtidig har bestyrelsen udpeget en sportsplads ansvarlig, hvilket er Thomas Andersen. Thomas kan du kontakte vedr. alle forhold der relaterer sig til sports- og legepladsen. Bestyrelsens adresser og tlf.nr. kan du finde i oversigten i skabet.

 

Vi forventer i løbet af sommeren at kunne flytte jordhøjen på legepladsen, sådan at pladsen kan bruges til noget fornuftigt, og vi kan undgå det store ukrudtsbed på højen.

 

Legepladsdagen 28. april vil som sædvanlig blive brugt til vedligeholdelse og fornyelse – og så selvfølgelig almindelig hyggeligt samvær. Vi vil dog i år udskyde malingen til senere på sommeren, således at træværket er tilstrækkeligt tørt.

 

Pavillon

 

Forår/sommer 2007 skulle gerne give byen en ny pavillon på sportspladsen.

Per Bremerstent står for styringen af byggeriet, og Per vil udstikke opgaver efter behov.

 

Vi opfordrer alle som bliver bedt om at hjælpe om at stille sig beredvilligt til rådighed.

 

Musik projekt

 

Beboerforeningen fik i 2006 penge til et musikprojekt for børn og unge, som tilbydes samspil og lidt hjælp fra musikkyndige. Er ikke en egentlig musikskole med teknisk undervisning. Aktiviteterne vil finde sted hos Uffe på Nørremarksvej 6, som har renoveret en længe af gården til bla. brug for den slags aktiviteter. Vi har så fået penge til indkøb af instrumenter.

Aktiviteterne vil henvende sig til aldersgruppen 9-15 år og vi håber på opstart i marts måned.

Interesserede kan henvende sig til Ronni Didriksen på tlf. 21 26 27 10

 

Internet portal

 

Sammen med foreninger mv. i Daugård er vi ved at etablere en Internet portal. For beboerforeningen vil det give mulighed for at vedligeholde information, aktivitetskalender, materialer etc. via Internet adgang.

Vi håber at portalen er klar tidligt på foråret, hvorefter der kommer mere information.

 

Alle i Ørum og omegn ønskes et rigtig godt 2007!

 

 

Kærlige hilsener

Bestyrelsen

 

  Kontakt
  Sponsorer
 
 Søgning